Gyldendal udgiver
fælleseuropæisk børnelitteratur fra Aarhus 2017
Opdag 38 europæiske
forfattertalenter i to nye antologier med noveller for børn og unge.
Forfatterne er blevet bedt om at skrive ud fra temaet Rejse, og antologierne udkommer samtidig på engelsk og dansk den
23. maj 2017 – i Danmark med titlerne Lige
her og Lige nu.
Forfatter Kim Fupz Aakeson
skriver i forordet:
”Europa er en rodebutik, alle
de flag, alle de stemmer, alle de sprog, alle de lande. Og der bliver skrevet
historier i alle hjørner af vores kontinent. Når man læser novellerne,
åbenbarer alle forskellene sig selvfølgelig. (…) Så meget desto mere
forbavsende er det, når det igen og igen sker, at man pludselig sidder og
nikker genkendende til en historie fra et helt fremmet hjørne af Europa, hvor
man aldrig har sat sine fødder.”
Antologierne udgives i samarbejde med Europæisk Kulturhovedstad
Aarhus 2017, der sammen med den anerkendte litteraturfestival Hay Festival fra
Wales afholder Danmarks første internationale børnelitteraturfestival i Aarhus
i oktober 2017. Børnelitteraturfestivalen International
Children’s Literature Hay Festival – Aarhus 39 bliver ét af de mange
tilbud, man kan opleve som en del af Aarhus 2017.
Kulturminister om nyt
europæisk litteratursamarbejde: Det er dannelse, når det er bedst!
Hay Festival er kendt for at afholde litteraturfestivaler i
hele verden, og kulturminister Mette Bock er glad for, at det netop er
festivalen for børnelitteratur, der kommer til Danmark:
”Børnebogens fantastiske egenskab er, at den åbner nye
verdener for børn. Det er det, der gør den så vigtig for børnenes udvikling. Vi
har længe vidst, at dansk børnelitteratur som for eksempel værker af Ole Lund
Kirkegaard og Kim Fupz Aakeson har meget at byde på. De indeholder fantasi og
humor og ser børn som selvstændige væsener. International Children’s Literature Hay Festival – Aarhus 39 giver
et godt indblik i, hvad hele den europæiske børnelitteratur kan byde på. Det er
et godt initiativ, som kan være med til at give ny inspiration til både dansk
og europæisk børnelitteratur. Det er dannelse, når det er bedst!”
Rebecca Matthews,
administrerende direktør for Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, udtaler:
“Vores europæiske kulturhovedstad Aarhus 2017 handler om
at skabe forbindelser på tværs af hele den europæiske region. Ved at inddrage
unge forfattere fra hele Europa og invitere dem til Aarhus i oktober, hylder vi
mangfoldigheden i europæisk børne- og ungelitteratur. Vi ser frem til at dele
disse nye historier med danske børn og unge og inddrage dem i en verden fyldt
med rejser. Aarhus 2017 er stolte over at kunne præsentere denne udgivelse i
samarbejde med Hay Festival og Gyldendal.”
Mød 39 europæiske
forfattere i Aarhus
En jury bestående af tre børnebogsforfattere Kim Fupz
Aakeson (Danmark), Ana Cristina Herreros (Spanien) og Matt Haig (UK) har
udvalgt 39 forfattere fra hele Europa til at medvirke på festivalen og i
antologierne (svenske Frida Nilsson blev forhindret i at bidrage med en tekst,
men kommer til festivalen).
Forfatterne fra Danmark er:
Dy Plambeck, Sarah Engell, Peder Frederik Jensen og Sanne
Munk Jensen
Forfatterne fra hele Europa er:
Cathy Clement - Luxembourg, Annette Münch - Norge, Ævar Þór
Benediktsson – Island, Alaine Agirre Garmendia – Spanien, Ana Pessoa –
Portugal, Bridget Collins – UK, Cornelia Travnicek – Østrig, David Machado –
Portugal, Elisabeth Steinkellner – Østrig, Endre Lund Eriksen – Norge, Finn-Ole
Heinrich – Tyskland, Ludovic Flamant – Belgien, Frida Nilsson – Sverige, Laura
Gallego Garcia – Spanien, Annelise Heurtier – Frankrig/Tahiti, Michaela
Holzinger – Østrig, Inna Manahova – Rusland, Jana Šrámková – Tjekkiet, Katherine
Woodfine – UK, Katherine Rundell – UK, Aline Sax – Belgien, Andri Antniou –
Cypern, Nataly Savina – Letland, Nina Elisabeth Grøntvedt – Norge, Laura
Dockrill – UK, Anna Woltz – Holland, Gideon Samson – Holland, Maria Parr –
Norge, Salla Simukka – Finland, Sandrine Kao – Frankrig, Sarah Crossan –
Irland, Stefanie de Velasco – Tyskland, Stefan Bachmann – Schweiz, Maria
Turtshaninoff – Finland, Victor Dixen – Frankrig.
International Children’s
Literature Hay Festival – Aarhus 39 bliver afholdt i Aarhus fra den 25.-29.
oktober 2017, og de 39 forfattere er inviteret til et fem dages ophold i Aarhus
under festivalen, hvor de skal besøge skoler og tage del i de mange aktiviteter
for børn og unge.
For mere information om:
Antologierne Lige her
og Lige nu
Elin Algreen-Petersen, redaktionschef Gyldendal Børn &
Unge
buea@gyldendal.dk
Mobil: 5199
9949
Hay
Festival
Christopher
Bone, publicity director
christopher@hayfestival.org
Mobil: +44
7506 522540
Website: www.hayfestival.com/aarhus39/
Børnelitteraturfestivalen International Children’s Literature Hay Festival – Aarhus 39
Sif Rauff, programmedarbejder Aarhus 2017
sif.rauff@aarhus2017.dk
Mobil: 60 72 13 82
Website: http://www.aarhus2017.dk/da/kalender/international-brnelitteraturfestival---aarhus-39/9710/